Sct. Ibs Skole
Kildegade 18
8700 Horsens
Telefon: 75 66 67 00

Prøver

Efter 9. klasse afholder vi folkeskolens 9.-klasseprøver.

Efter 10. klasse tilbyder vi desuden folkeskolens 10.-klasseprøver.

Skriftlige- og mundtlige prøver maj/juni 2017

 

Tirsdag den 2. maj

09.00-10.00 Dansk, retskrivning 9. klasse

10.00-10.30 Dansk, læsning 9. klasse

12.00-15.00 Tysk 10. klasse

     

Onsdag den 3. maj

09.00-10.00 Matematik uden hjælpemidler 9. klasse

10.00-13.00 Matematik med hjælpemidler 9. klasse

14.00-18.00 Matematik 10. klasse

 

Torsdag den 4. maj

09.00-12.30 Dansk, skriftlig fremstilling 9. klasse

13.30-17.30 Dansk, skriftlig fremstilling 10. klasse

 

Fredag den 5. maj

09.00-12.00 Engelsk udtræksfag 9. klasse

13.00-16.00 Engelsk 10. klasse

      

Mandag den 8. maj

09.00-12.00 Tysk udtræksfag 9. klasse

             

Tirsdag den 9. maj

09.00-12.00 Fransk frivilligt valgfag 9. klasse


Onsdag den 10. maj

09.00-09.30 Biologi udtræksfag 9. klasse

09.00-09.30 Geografi udtræksfag 9. klasse

09.00-09.30 Fysik/kemi udtræksfag 9. klasse

 

     

De mundtlige/praktiske prøver afholdes i perioden mandag den 29. maj - onsdag den 21. juni 2017.

            

Oversigt over fag ved folkeskolens 9.-klasseprøver

Alle elever skal på 9. klassetrin aflægge 5 bundne prøver (B) og 2 prøver (U), som findes ved udtræk.

Herudover kan eleverne vælge at aflægge prøve i det frivillige valgfag fransk (F).

 

Alle elever skal til prøve i 5 bundne prøver (B)

Fag Mundtlig prøve Skriftlig prøve
Dansk B B
Engelsk B
Matematik B
Fælles naturfaglig prøve
B

Alle elever skal efter udtræk (U) til prøve i ét af følgende humanistiske fag:

Fag Mundtlig prøve Skriftlig prøve
Engelsk U
Tysk U U
Historie U
Samfundsfag U
Kristendomskundskab U

Alle elever skal efter udtræk (U) til prøve i ét af følgende fag:

Fag Mundtlig prøve Skriftlig prøve
Idræt U  
Geografi
U
Biologi
U
Fysik/kemi   U
Matematik U


Eleverne på Sct. Ibs Skole kan aflægge prøve i det frivillige valgfag fransk:

Valgfag Mundtlig prøve Skriftlig prøve
Fransk F F

             

Oversigt over fag ved folkeskolens 10.-klasseprøver

Elever i 10. klasse kan indstille sig til folkeskolens 10.-klasseprøver i et eller flere af fagene dansk, matematik, engelsk, tysk og fysik/kemi.

Alternativt kan eleverne indstille sig til at aflægge en eller flere af folkeskolens bundne 9.-klasseprøver dvs. mundtlig og skriftlig dansk, skriftlig matematik og mundtlig engelsk.

En elev kan vælge at kombinere prøverne, således at eleven vælger at aflægge 10.-klasseprøver i et eller flere fag og 9. -klasseprøver i andre. Hvis prøven i et fag består af både en mundtlig og en skriftlig del, kan eleven vælge at aflægge den ene del og fravælge den anden del. Ligeledes kan eleven vælge at kombinere niveauet i fag, hvor der både er en skriftlig og en mundtlig prøve.

OBS! Folkeskolens 9. -klasseprøver i læsning og retskrivning kan i 10. klasse ikke aflægges hver for sig. Det samme gælder matematik med- og uden hjælpemidler.

           

Gennemgang af de skriftlige og mundtlige prøvers udformning

(For en detaljeret gennemgang henvises til ministeriets prøvevejledninger. Klik her!)

9. klasse

Bundne prøvefag

Dansk

  • Prøven er skriftlig og mundtlig.
  • Den skriftlige del af prøven omfatter en prøve i læsning og retskrivning og en prøve i skriftlig fremstilling.
  • Prøven i læsning og retskrivning (dansk sprog og sprogbrug) består af en diktatdel, som oplæses for eleverne, og en opgavedel, som eleverne selv skal læse og løse. Opgavedelen indeholder forskellige opgaver i sprog og sprogbrug, korrektur og tegnsætning og en selvstændig del i læseforståelse.
  • Prøven varer 1½ time. Heraf afsættes 1 time til retskrivningsdelen med lærerens diktering og elevens selvstændige arbejde med ordbøger og opgaver i dansk sprog og sprogbrug. ½ time afsættes dernæst til elevens selvstændige arbejde med læsedelen. Der udleveres kladdepapir. Besvarelsen anføres på opgaveark.
  • Efter 1 time indsamles retskrivningsdelen, og læsedelen uddeles.
  • Der gives én karakter for læsning og én karakter for retskrivning.
  • Til besvarelse af opgaven i skriftlig fremstilling med adgang til internettet gives der 3½ time.
  • Besvarelsen i skriftlig fremstilling med adgang til internettet udarbejdes på computer og printes. Der må efter skolelederens nærmere anvisninger anvendes programmer kendt fra undervisningen til behandling af tekst og billeder. Programmerne kan være med stave- og grammatikkontrol. Der er adgang til internettet under prøven. Eleverne må ikke kommunikere eller dele deres dokumenter med andre under prøven.
  • Prøven kan indledes med en samtalerunde af maksimalt 30 minutters varighed af den samlede prøvetid på 3½ time. Samtalerunden foregår i på forhånd aftalte grupper på 2-4 elever. Under samtalen kan eleverne drøfte opgavernes ordlyd, krav, genrer, forståelse af tekst, særlige ord og udtryk, idéer til layout m.v. Eleverne må tage notater, som kan anvendes i den efterfølgende individuelle skrivning.
  • Efter gruppesamtalen går eleverne til deres individuelle arbejdspladser og udfærdiger deres besvarelser.
  • Skolen skal på forhånd fastlægge samtalerundens varighed, som skal være fælles for alle deltagende elever.
  • Eleverne vælger senest en uge inden første skriftlige prøvedag, om de ønsker at deltage i samtalerunden. Samtalerunden er valgfri for den enkelte elev.
  • Der prøves i at
    – forholde sig analytisk og reflekterende til tekster og andre udtryk fra forskelligartede medier
    – styre skriveprocessen fra idé til færdig tekst
    – udtrykke sig i en sammenhængende og disponeret form
    – skrive forståeligt, klart og varieret i teksttyper, der passer til situation og kontekst
    – udvikle og udvide ordforråd og begrebsverden
    – vise indsigt i sprogets spændvidde fra hverdagssprog til kunstneriske udtryksformer
    – beherske et sikkert sprog med korrekt stavning
    – kunne læse korrektur på egne tekster
    – anvende forskellige teksttyper, stilarter og de vigtigste regler for sprogrigtighed i forhold til målgruppen
    – anvende forskellige fremstillingsformer, fortælleteknikker og virkemidler
    – layoute tekster i forhold til teksttype, genre og målgruppe
    – gennemføre målrettet og kritisk informationssøgning
    – anvende internettets muligheder bevidst og hensigtsmæssigt i relevant omfang
  • Der gives én karakter for besvarelsen og én karakter for orden.

 

  • Ved afholdelse af den mundtlige prøve vælges der mellem enten prøveform A eller prøveform B.
  • Den valgte prøveform er fælles for alle elever på samme hold. Ved skoleårets begyndelse træffer skolens leder bestemmelse om prøveformen.
Prøveform A
  • Opgivelserne kan repræsentere stof fra både 8. og 9. klassetrin.
  • Det enkelte prøveoplæg er en tekst eller et eksempel på en anden udtryksform. Det skal have sammenhæng med opgivelserne og være ukendt for eleven. Sproglige udtryk i prøveoplæg skal være på dansk. Eleven udvælger et stykke fra prøveoplægget til oplæsning. Hvis prøveoplægget er en anden udtryksform, vælger læreren et tekststykke af ½ sides omfang med sammenhæng til oplægget, som eleven skal læse op. Eleven får 40 minutters forberedelsestid, og prøvetiden er 20 minutter, inkl. karakterfastsættelse.
    Eleven må i forberedelsestiden benytte ordbøger og egne optegnelser samt tage notater til brug for eksaminationen.
  • Der gives én karakter.
Prøveform B
  • Opgivelserne kan repræsentere stof fra både 8. og 9. klassetrin.
  • Ud fra de danskfaglige forløb i opgivelserne sammensætter læreren i samarbejde med eleverne et antal fordybelsesområder, som alsidigt dækker det opgivne stof. Eleverne trækker lod imellem disse fordybelsesområder. Inden for det lodtrukne fordybelsesområde udvælger eleven i samråd med læreren et prøveoplæg, som er grundlaget for elevens mundtlige prøve. Lodtrækning og forberedelse kan foregå individuelt eller i mindre grupper. Eksaminationen ved den mundtlige prøve gennemføres individuelt.
  • Efter lodtrækningen af fordybelsesområdet, som finder sted tidligst 10 dage inden, de skriftlige prøver påbegyndes, har eleven 10 undervisningslektioner til sit arbejde med fordybelsesområde, prøveoplæg og synopse.
  • Eleven udarbejder før prøven og med vejledning af dansklæreren en synopse. Eleverne kan udarbejde synopsen enkeltvis eller i mindre grupper.
  • Synopsen og det valgte prøveoplæg afleveres til læreren og sendes til censor senest 14 kalenderdage inden prøvens afholdelse.
  • Prøven består i elevens præsentation af sit fordybelsesarbejde, en kort oplæsning af et udvalgt tekststykke samt en efterfølgende samtale om fordybelsesområdet og relevant danskfagligt stof – med udgangspunkt i opgivelserne. Elevens oplæg må ikke overskride halvdelen af den samlede prøvetid. Prøven varer 25 minutter, inkl. karakterfastsættelse.
  • Der gives én karakter.

Matematik

  • Prøven er skriftlig.
  • Den skriftlige prøve består af en færdighedsdel og en problemløsningsdel.
  • Til besvarelsen af prøven i matematik uden hjælpemidler gives der 1 time.
  • Der gives én karakter.
  • Til besvarelsen af prøven i matematik med hjælpemidler gives der 3 timer.
  • I bedømmelsen vil der blive lagt vægt på elevens brug af faglige begrundelser, herunder anvendelse af matematiske modeller, samt elevens anvendelse af forklarende tekst, algebraiske udtryk, tegninger og grafer. Ligeledes indgår det i bedømmelsen, hvorledes eleven på grundlag af de foreliggende oplysninger og data kan vurdere problemer, beskrive løsningsstrategier og udarbejde løsninger ved hjælp af matematikken.
  • Der gives én karakter.

Engelsk

  • Prøven er mundtlig.
  • Prøven består af elevens redegørelse for et selvvalgt emne ud fra tekstopgivelserne og en samtale ud fra et overordnet tema fra tekstopgivelserne. Til brug for redegørelsen medbringer eleven sin disposition til prøven. Som indgang til samtalen trækker eleven et oplæg/spørgsmål, som skal have indholdsmæssig sammenhæng med et overordnet tema fra tekstopgivelserne.
  • Prøven foregår på engelsk.
  • Prøven varer 20 minutter, inkl. karakterfastsættelse.
  • Der gives én karakter.

Fælles naturfaglig prøve

  • Prøven er praktisk/mundtlig.
  • Prøven tilrettelægges således, at 4, 5 eller 6 elever enten individuelt eller i grupper aflægger prøve samtidig i løbet af en to-timers periode inkl. karakterfastsættelse. Disse elever aflægger prøve i samme lokale og arbejder med hver deres naturfaglige problemstillinger, som så vidt muligt skal være forskellige.
  • Ved prøvens begyndelse afleverer eleverne en kortfattet oversigt over, hvordan den naturfaglige problemstilling forventes belyst med fx undersøgelser, modeller og perspektiver.
    Oversigten, som kan bestå af tekst i punktopstilling, være et mindmap og/eller bestå af illustrationer, danner sammen med den naturfaglige problemstilling og de tilhørende arbejdsspørgsmål udgangspunkt for prøveafholdelsen.
    Eleverne fremlægger mundtligt med støtte af relevante undersøgelser og modeller. I prøvesituationen har eleverne også mulighed for at underbygge deres fremlæggelse/argumentation med dokumentation af undersøgelsesresultater, som det kun har været muligt at gennemføre forud for prøveafholdelsen. Dette kan fx være forskellige resultater fra feltundersøgelser i naturområder og/eller på virksomheder.
  • Der gives en individuel karakter.

Prøvefag til udtræk

Engelsk

  • Prøven er skriftlig.
  • Den skriftlige prøve består af en opgave i lytte- og læsefærdighed og en friere skriftlig opgave, der omfatter en opgave i sprog og sprogbrug samt en kortere opgave i skriftlig fremstilling.
  • Til besvarelsen af opgaven i lytte- og læsefærdighed gives der 1 time, og til den friere skriftlige opgave gives der 2 timer.
  • Der gives én karakter.

Tysk

  • Prøven er skriftlig eller mundtlig.
  • Den skriftlige prøve består af en opgave i lytte- og læsefærdighed og en friere skriftlig opgave, der omfatter en opgave i sprog og sprogbrug samt en kortere opgave i skriftlig fremstilling.
  • Til besvarelsen af opgaven i lytte- og læsefærdighed gives der 1 time, og til den friere skriftlige opgave gives der 2 timer.
  • Der gives én karakter.
  • Den mundtlige prøve består af elevens redegørelse for et selvvalgt emne ud fra tekstopgivelserne og en samtale ud fra et overordnet tema fra tekstopgivelserne. Til brug for redegørelsen medbringer eleven sin disposition til prøven. Som indgang til samtalen trækker eleven et oplæg/spørgsmål, som skal have indholdsmæssig sammenhæng med et overordnet tema fra tekstopgivelserne.
  • Prøven foregår på tysk.
  • Prøven varer 20 minutter, inkl. karakterfastsættelse.
  • Der gives én karakter.

Biologi/geografi/fysik-kemi

  • Prøven er skriftlig og besvares digitalt.
  • Den skriftlige prøve består af ét opgavesæt.
  • Til besvarelsen gives der ½ time.
  • Der gives én karakter.
  • Ved bedømmelsen medvirker ikke censorer.

Historie/samfundsfag

  • Prøven er mundtlig.
  • Opgivelserne kan repræsentere stof fra både 8. og 9. klassetrin.
  • Oplæggene til den mundtlige prøve skal alsidigt repræsentere samtlige områder inden for det opgivne stof. Et prøveoplæg baserer sig på kilder med tilhørende spørgsmål formuleret af læreren. Det skal have sammenhæng med opgivelserne og være ukendt for eleven. En kildetype, der indgår i et oplæg, skal også indgå i opgivelserne. Oplæggene skal være på dansk. Eleven får 40 minutters forberedelsestid, og prøvetiden er 20 minutter inkl. karakterfastsættelse.
  • Eleven må i forberedelsestiden benytte opslagsværker og egne optegnelser samt tage notater til brug for eksaminationen.
  • Der gives én karakter.

Kristendomskundskab

  • Prøven er mundtlig.
  • Opgivelserne kan repræsentere stof fra både 7., 8. og 9. klassetrin.
  • Oplæggene til den mundtlige prøve skal alsidigt repræsentere samtlige områder inden for det opgivne stof. Et prøveoplæg baserer sig på kilder med tilhørende spørgsmål formuleret af læreren. Det skal have sammenhæng med opgivelserne og være ukendt for eleven. En kildetype, der indgår i et oplæg, skal også indgå i opgivelserne. Oplæggene skal være på dansk. Eleven får 40 minutters forberedelsestid, og prøvetiden er 20 minutter inkl. karakterfastsættelse.
  • Eleven må i forberedelsestiden benytte opslagsværker og egne optegnelser samt tage notater til brug for eksaminationen.
  • Der gives én karakter.

Mundtlig matematik

  • Til den mundtlige prøve opgives et alsidigt sammensat stof inden for fagets fire centrale kundskabs- og færdighedsområder. Desuden opgives eventuelle temaer og projekter, som klassen har arbejdet med. Endvidere oplyses om de it-værktøjer, der er benyttet i undervisningen.
  • Prøven foregår i grupper bestående af to-tre elever. Prøven tilrettelægges, så højst seks elever, der arbejder samtidigt, gennemfører prøven i løbet af 2 timer. Karakterfastsættelsen finder sted inden for samme tidsrum ved bedømmelsens afslutning. Skolens leder kan beslutte et andet antal af elever i grupperne.
  • Prøven tager udgangspunkt i et oplæg med tydelige problemstillinger, som giver eleverne mulighed for at vise matematiske kompetencer, viden og kunnen. Oplægget, prøveforløbet og de materialer, der er til stede i prøvelokalet, skal give eleverne mulighed for at benytte matematiske arbejdsmåder i prøvesituationen. Det samlede antal prøveoplæg skal alsidigt repræsentere samtlige områder inden for det opgivne stof.
  • Ved prøven må alle hjælpemidler anvendes. Der skal i prøvelokalet være mulighed for at anvende computer.
  • Mens eleverne arbejder, taler lærer og censor med grupperne og den enkelte elev om de faglige begreber, metoder, overvejelser og konklusioner, som prøveoplægget har givet anledning til. Der afsluttes med en uddybende samtale.
  • Der prøves i elevens matematiske kompetencer, som de kommer til udtryk gennem elevens handlinger i matematikholdige situationer. Ved bedømmelsen lægges hovedvægten på en eller flere af følgende matematiske kompetencer hos eleven:

- problembehandlingskompetence

- modelleringskompetence

- ræsonnementskompetence

- kommunikationskompetence

- hjælpemiddelkompetence

- anvendelse af faglige begreber, metoder og arbejdsmåder.

  • Eleverne bedømmes individuelt. Der gives én karakter til hver elev.

Idræt

  • Prøven er en praktisk/mundtlig prøve.
  • Prøven foregår i grupper bestående af to - fem elever.
  •  Læreren vælger i samråd med eleverne minimum tre temaer med udgangspunkt i Fælles Mål, som har været genstand for undervisning i faget på 9. klassetrin. Temaer fra 8. klasse kan inddrages.
  • Der udfærdiges en undervisningsbeskrivelse, hvoraf de tre temaer fremgår. Undervisningsbeskrivelsen omfatter endvidere oplysninger om undervisningens form og indhold indenfor hvert af fagets kompetenceområder. Det fremgår af undervisningsbeskrivelsen, hvilke tekster og andre udtryksformer, der har været anvendt i undervisningen. Der opgives mellem 15-20 normalsider. Eleverne får udleveret undervisningsbeskrivelsen snarest muligt efter faget er udtrukket.
  • Eleverne trækker gruppevis to indholdsområder angivet i henholdsvis pulje A og pulje B. Hver gruppe har således trukket ét indholdsområde fra hver pulje. Grupperne vælger derefter et af de overordnede temaer. Tema og indholdsområder skal danne udgangspunkt for udarbejdelsen af et praksisprogram og den efterfølgende reflekterende samtale.
  • Puljerne indeholder følgende indholdsområder:

            Pulje A: Redskabsaktiviteter
 Dans og udtryk
 Kropsbasis

    Pulje B: Boldbasis og boldspil
 Løb, spring og kast
 Fysisk træning
                         Natur- og udeliv (kan fravælges i forhold til praktiske årsager)

  • Eleverne udarbejder gruppevis forud for prøven og med vejledning fra idrætslæreren en disposition for et praksisprogram, som skal fremvises til prøven. Dispositionen skal indeholde:
– angivelse af valgt tema samt de to lodtrukne indholdsområder
– en kort redegørelse for sammenhæng mellem tema og indholdsområder
– en kort oversigt over de praktiske øvelser i praksisprogrammet
– angivelse af tekster og andre udtryksformer anvendt under forberedelsen
– angivelse af digitale medier, herunder musik og video, der indgår i prøven
– elevernes og lærerens underskrifter.
  • Dispositionen afleveres i to eksemplarer til idrætslæreren forud for det praktiske arbejde med praksisprogrammet.
  • Til hver disposition udarbejder læreren 2-4 uddybende spørgsmål, der har fokus på det valgte tema og sammensætningen af praksisprogrammet, og som prøvens mundtlige del tager udgangspunkt i. Læreren stiller spørgsmålene til eleverne under den mundtlige del af prøven.
  • Den praktiske del af prøven består i udarbejdelse og fremvisning af et praksisprogram, der er sammensat med udgangspunkt i det valgte tema og de lodtrukne indholdsområder.
  • Den mundtlige del af prøven består af en samtale mellem gruppen og eksaminator og eventuelt censor, og forløber som en idrætsfaglig dialog med udgangspunkt i de uddybende spørgsmål samt praksisprogrammet. Samtalen foregår i umiddelbar forlængelse af den praktiske prøve.
  • Prøven tilrettelægges, så kun én gruppe aflægger prøve ad gangen. Gruppens samlede prøvetid udregnes som 35 minutter for to elever inklusive tid til votering. Prøven forlænges med 10 minutter for hver ekstra elev.
  • Der skal i prøvelokalet være mulighed for at anvende computer, musikanlæg og eventuelt projektor.
  • Der prøves i

Kropslige færdigheder

– at tage kvalificerede valg

– at vise kvalitet i bevægelse

Sammensætning af praksisprogram

– praksisprogrammets sammenhæng med tema

– idrætslige færdigheder

– at udvikle idrætslige aktiviteter

– samarbejde

Idrætsfaglig viden

– i forhold til valgte tema

– i forhold til praksisprogrammets to indholdsområder

Indsats

– fokus og koncentration

  • Bedømmelsen gives på baggrund af en helhedsvurdering ud fra graden af målopfyldelse i faget. Der er tale om en helhedsvurdering, hvor de kompetencer, eleven har demonstreret, vægtes i en helhed.
  • Der gives én karakter per elev. Dispositionen indgår ikke i bedømmelsen.

 

 

Valgfag

Håndarbejde

  • Prøven er praktisk/mundtlig.
  • For hvert hold stilles der en opgave med individuelle løsningsmuligheder. Til udførelse af opgaven gives – afhængigt af opgavens indhold – indtil 8 af de sidste undervisningstimer, hvor eleven påbegynder opgaven, samt 4 timer i den mundtlige prøvetermin, hvor censor er til stede.
  • Ved prøven må alle hjælpemidler benyttes.
  • Der gives én karakter.

 

Fransk

  • Prøven er skriftlig eller mundtlig.
  • Den skriftlige prøve består af en opgave i lytte- og læsefærdighed og en friere skriftlig opgave, der omfatter en opgave i sprog og sprogbrug samt en kortere opgave i skriftlig fremstilling.
  • Til besvarelsen af opgaven i lytte- og læsefærdighed gives der 1 time, og til den friere skriftlige opgave gives der 2 timer.
  • Der gives én karakter.
  • Den mundtlige prøve består af elevens redegørelse for et selvvalgt emne ud fra tekstopgivelserne og en samtale ud fra et overordnet tema fra tekstopgivelserne. Til brug for redegørelsen medbringer eleven sin disposition til prøven. Som indgang til samtalen trækker eleven et oplæg/spørgsmål, som skal have indholdsmæssig sammenhæng med et overordnet tema fra tekstopgivelserne.
  • Prøven foregår på fransk.
  • Prøven varer 20 minutter, inkl. karakterfastsættelse.
  • Der gives én karakter.

 

10. klasse

Dansk

  • Prøven består af en skriftlig og en mundtlig del, som kan afsluttes hver for sig.
  • Den skriftlige del af prøven består af 3 dele – to kortere opgaver bestående af henholdsvis en læse- og sprogbrugsdel og en genredel med en opgave i modtagerrettet kommunikation samt en længere opgave i skriftlig fremstilling ud fra varierede oplæg og opgaver.
  • Til besvarelse af de tre dele gives der 4 timer.
  • Der gives én karakter.
  • Prøven i mundtlig dansk gennemføres således:
    • Lodtrækning af fordybelsesområde.
    • Valg, godkendelse og arbejde med prøveoplæg.
    • Udarbejdelse af synopse, der sammen med prøveoplægget danner grundlag for den mundtlige prøve.
    • Mundtlig prøve.
  • Ud fra opgivelserne sammensætter læreren i samarbejde med eleverne et antal fordybelsesområder, som alsidigt dækker det opgivne stof. Eleven trækker lod imellem disse fordybelsesområder. Inden for det lodtrukne fordybelsesområde udvælger eleven i samråd med læreren et prøveoplæg, som er udgangspunktet for elevens synopse og for den mundtlige prøve. Lodtrækning og forberedelse kan foregå individuelt eller i mindre grupper. Eksaminationen ved den mundtlige prøve gennemføres individuelt.
  • Efter lodtrækningen af fordybelsesområdet, som finder sted tidligst 10 dage, inden de skriftlige prøver påbegyndes, har eleverne 10 undervisningslektioner til arbejdet med fordybelsesområde, prøveoplæg og synopse.
  • Eleven udarbejder i fordybelsesperioden – og med vejledning af dansklæreren – en synopse. Eleverne kan udarbejde synopsen enkeltvis eller i mindre grupper.
  • Synopsen og det valgte prøveoplæg afleveres til læreren og sendes til censor senest 14 kalenderdage inden prøvens afholdelse.
  • Prøven består i elevens præsentation af sit fordybelsesarbejde, en kort oplæsning af det udvalgte tekststykke samt en efterfølgende samtale om fordybelsesområdet og relevant danskfagligt stof. Præsentation af prøveoplægget varer ca. 10 minutter. Prøven varer 25 minutter, inkl. karakterfastsættelse.
  • Der gives én karakter.

Matematik

  • Prøven består af en skriftlig og en mundtlig del, som kan afsluttes hver for sig.
  • Den skriftlige del af prøven består af et opgavesæt. Til besvarelsen gives 4 timer.
  • I bedømmelsen vil der blive lagt vægt på elevens faglige begrundelser for de fundne resultater, herunder anvendelse af matematiske modeller. Ligeledes indgår det i bedømmelsen, hvordan eleven har anvendt forklarende tekst samt benyttet algebraiske udtryk, tegninger og grafer m.v. ved opgavebesvarelsen. I de mere åbne opgaver vurderes det, hvorledes eleven på grundlag af de foreliggende oplysninger og data kan formulere problemer, beskrive løsningsstrategier og udarbejde løsninger ved hjælp af matematikken.
  • Der gives én karakter.
  • Ved afholdelse af den mundtlige prøve vælges der mellem enten prøveform A eller prøveform B.
  • Den valgte prøveform er fælles for alle elever på samme hold. Ved skoleårets begyndelse træffer skolens leder bestemmelse om prøveformen. På Sct. Ibs Skole går eleverne i 10. klasse til prøve i mundtlig matematik efter prøveform A.
  • Prøveform A
  • Der opgives et alsidigt sammensat stof inden for fagets fire centrale kundskabs- og færdighedsområder. Desuden opgives evt. temaer og projekter, klassen har arbejdet med. Endvidere oplyses om de it-værktøjer, der er benyttet i den daglige undervisning.
  • Prøven foregår i grupper af to-tre elever. Prøven tilrettelægges, så højst seks elever, der arbejder samtidigt, gennemfører prøven i løbet af 2 timer. Karakterfastsættelsen finder sted inden for samme tidsrum ved bedømmelsens afslutning. Skolens leder kan beslutte et andet antal elever i grupperne.
  • Prøven tager udgangspunkt i et oplæg med tydelige problemstillinger, som giver eleverne mulighed for at vise matematiske kompetencer, viden og kunnen. Oplægget, prøveforløbet og de materialer, der er til stede i prøvelokalet, skal give eleverne mulighed for at benytte matematiske arbejdsmåder i prøvesituationen. Det samlede antal prøveoplæg skal alsidigt repræsentere samtlige områder inden for det opgivne stof.
  • Ved prøven må eleverne anvende alle hjælpemidler. Der skal i prøvelokalet være mulighed for at anvende computer.
  • Mens eleverne arbejder, taler lærer og censor med grupperne og den enkelte elev om de faglige begreber, metoder, overvejelser og konklusioner, som prøveoplægget har givet anledning til. Der afsluttes med en uddybende samtale.
  • Der prøves i elevens matematiske kompetencer, som de kommer til udtryk gennem elevens handlinger i matematikholdige situationer. Ved bedømmelsen lægges hovedvægten på en eller flere af følgende matematiske kompetencer hos eleven:

- problembehandlingskompetence

- modelleringskompetence

- ræsonnementskompetence

- kommunikationskompetence

- hjælpemiddelkompetence

- anvendelse af faglige begreber, metoder og arbejdsmåder.

  • Desuden bedømmes elevens faglige fordybelse og forståelse af større sammenhænge.
  • Eleverne bedømmes individuelt. Der gives én karakter.
  • Prøveform B
  • Der opgives et alsidigt sammensat stof inden for fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder. Af opgivelserne skal desuden fremgå, hvilke it-værktøjer, der er benyttet i undervisningen, kravene til de skriftlige redegørelser, jf. pkt. 2.19, og titlerne på de enkelte elevers opgivne skriftlige redegørelser.
  • Prøven foregår i grupper bestående af to-tre elever og tilrettelægges, så højst seks elever, der arbejder samtidigt, gennemfører prøven i løbet af 2 timer. Karakterfastsættelsen finder sted inden for samme tidsrum. Skolens leder kan beslutte et andet antal elever i grupperne.
  • Hver elev samler i årets løb en portfolio fra mindst fire undervisningsforløb, hvoraf et eller flere kan have baggrund i den enkelte elevs brobygning eller praktik. Til hvert undervisningsforløb udarbejder eleven i samarbejde med andre elever eller individuelt en skriftlig redegørelse på 2-5 sider, som indeholder de problemstillinger og faglige områder, der er arbejdet med, eventuelle fotos af konkrete produkter eller situationer samt links og kilde- og litteraturhenvisninger. I starten af skoleåret udarbejder læreren i samarbejde med eleverne faglige og formmæssige krav til de skriftlige redegørelser, som opfylder fagets mål og indhold.
  • I passende tid inden den skriftlige prøve sammensættes de grupper, som eleverne aflægger prøve i. Inden de skriftlige prøver udvælger gruppen de fire undervisningsforløb, der skal trækkes lod indenfor. Har gruppen forskellige redegørelser fra et undervisningsforløb, skal den beslutte, om redegørelserne skal sammenskrives til én, eller om hver elev fremlægger sin individuelle redegørelse under prøven. Grupper, som vælger at sammenskrive deres redegørelser, skal gives tid til dette arbejde i undervisningen. Inden den skriftlige prøve trækker gruppen lod mellem de valgte undervisningsforløb og tilhørende redegørelser. Resultatet af lodtrækningen afsløres først ved prøvens begyndelse.
  • Læreren udarbejder et kort prøveoplæg til hver gruppe med en problemformulering, der tager udgangspunkt i det lodtrukne undervisningsforløb og tilhørende redegørelser. Prøveoplæggene sendes til censor sammen med de tilhørende elevredegørelser.
  • Ved prøven må alle hjælpemidler anvendes. Der skal i prøvelokalet være mulighed for at anvende computer.
  • Mens eleverne arbejder, taler lærer og censor med grupperne og den enkelte elev om de faglige begreber, metoder, overvejelser og konklusioner, som prøveoplægget har givet anledning til. I samtalen indgår en kort fremlæggelse af den skriftlige redegørelse. Prøven afsluttes med en uddybende samtale.
  • Der prøves i elevens matematiske kompetencer, som de kommer til udtryk gennem elevens handlinger i matematikholdige situationer. Ved bedømmelsen lægges hovedvægten på en eller flere af følgende matematiske kompetencer hos eleven:

- problembehandlingskompetence

- modelleringskompetence

- ræsonnementskompetence

- kommunikationskompetence

- hjælpemiddelkompetence

- anvendelse af faglige begreber, metoder og arbejdsmåder.

  • Desuden bedømmes elevens faglige fordybelse og forståelse af større sammenhænge samt elevens fremlæggelse af sin skriftlige redegørelse.
  • Eleverne bedømmes individuelt. Der gives én karakter.

Engelsk

  • Prøven består af en skriftlig og en mundtlig del, som kan afsluttes hver for sig.
  • Den skriftlige del af prøven omfatter en opgave i sprog og sprogbrug samt en opgave i skriftlig fremstilling.
  • Til besvarelsen af opgaven i sprog og sprogbrug og opgaven i skriftlig fremstilling gives der samlet 3 timer.
  • Der gives én karakter.
  • Mundtlig prøve. Årets opgivelser inddeles i 4-6 temaer, som alsidigt dækker det opgivne stof. Eleven trækker lod imellem disse temaer. Inden for det lodtrukne tema vælger eleven i samråd med læreren et emne, som danner grundlag for den mundtlige prøve.
  • Efter lodtrækningen af det overordnede tema, der finder sted tidligst 10 dage inden de skriftlige prøver påbegyndes, afsættes der undervisningstid til, at eleven kan arbejde med det selvvalgte emne. Til brug for redegørelsen udarbejder eleven en disposition.
  • Prøven består af elevens redegørelse for det selvvalgte emne samt en uddybende samtale inden for temaet. Til brug for redegørelsen medbringer eleven sin disposition til prøven.
  • Prøven varer 20 minutter, inkl. karakterfastsættelsen.
  • Der gives én karakter.

Tysk

  • Prøven består af en skriftlig og en mundtlig del, som kan afsluttes hver for sig.
  • Den skriftlige del af prøven omfatter en opgave i sprog og sprogbrug samt en opgave i skriftlig fremstilling.
  • Til besvarelsen af opgaven i sprog og sprogbrug og opgaven i skriftlig fremstilling gives der samlet 3 timer.
  • Der gives én karakter.
  • Mundtlig prøve. Årets opgivelser inddeles i 4-6 temaer, som alsidigt dækker det opgivne stof. Eleven trækker lod imellem disse temaer. Inden for det lodtrukne tema vælger eleven i samråd med læreren et emne, som danner grundlag for elevens redegørelse ved den mundtlige prøve.
  • Efter lodtrækningen af temaet, der finder sted tidligst 10 dage, inden de skriftlige prøver påbegyndes, afsættes der undervisningstid til, at eleven kan arbejde med det selvvalgte emne. Til brug for redegørelsen udarbejder eleven sin disposition.
  • Prøven består af elevens redegørelse for det selvvalgte emne samt en samtale ud fra elevens redegørelse. Til brug for redegørelsen medbringer eleven sin disposition til prøven.
  • Prøven varer 20 minutter, inkl. karakterfastsættelsen.
  • Der gives én karakter.

Fysik/kemi

  • Prøven er praktisk/mundtlig.
  • Ved afholdelse af den praktiske/mundtlige prøve vælges der mellem enten prøveform A eller prøveform B.
  • Den valgte prøveform er fælles for alle elever i samme klasse. Ved skoleårets begyndelse træffer skolens leder beslutning om prøveformen.
Prøveform A:
  • Prøven tager udgangspunkt i en opgave, der skal formuleres så bredt, at flere dele af det opgivne stof indgår. Mens eleven arbejder, taler lærer og censor med eleven om opgavens løsning. Der afsluttes med en uddybende samtale om såvel den praktiske udførelse af opgaven som relevant stof i tilknytning til den.
  • Prøven varer 2 timer, inkl. karakterfastsættelse, og tilrettelægges således, at op til ca. 5 elever arbejder samtidigt, men individuelt.
  • Ved prøven må alle hjælpemidler benyttes.
  • Der gives én karakter.
Prøveform B
  • Eleven trækker lod mellem mindst fire prøveoplæg, der er udformet på en sådan måde, at de omfatter væsentlige sider af fagets hovedområder. Prøveoplæggene skal give mulighed for en besvarelse, der indeholder både praktiske og teoretiske elementer inden for fysik og/eller kemi.
  • Prøven tilrettelægges således, at ca. 5 elever forbereder sig i ½ time og efterfølgende eksamineres i 1½ time, inkl. karakterfastsættelse. Den enkelte elev afgør selv, om han/hun vil forberede sig alene eller sammen med andre elever. Afgørelsen foretages af eleven umiddelbart inden første skriftlige prøvedag. Uanset om eleven forbereder sig alene eller sammen med andre, vil forberedelsestiden være den samme. Selve eksaminationen er individuel.
  • I bedømmelsen lægges der vægt på faglig fordybelse og forståelse af større sammenhænge.
  • Ved prøven må alle hjælpemidler benyttes
  • Der gives én karakter.

For yderligere oplysninger klik på dette link Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

Tilladte hjælpemidler ved de skriftlige prøver

Niveau Fag Hjælpemidler
9. kl. Dansk, læsning og retskrivning Der må anvendes ordbøger, som er i overensstemmelse med gældende retskrivning, som den er fastsat af Dansk Sprognævn
9. kl.
10. kl.
Dansk, skr. fremstilling Der må anvendes ordbøger, som er i overensstemmelse med gældende retskrivning, som den er fastsat af Dansk Sprog-nævn.
Ved brug af computer må der anvendes tekstbehandling med grammatik- og stavekontrol samt elektroniske ordbøger.
9. kl. Matematik uden
hjælpemidler
Der må benyttes skrive- og tegneredskaber, dog ikke elektroniske.
9. kl. Matematisk med
hjælpemidler
Ved problemløsningsdelen må anvendes alle de hjælpemidler, som eleven har anvendt i den daglige undervisning, herunder lærebøger, lommeregner, skrive- og tegneredskaber, elevens egne udførte noter og opgaver samt den af ministeriet udgivne formel- og tabelsamling eller lignende.
10. kl. Matematik Eleverne må anvende alle de hjælpemidler, som eleven har anvendt i den daglige undervisning, herunder lærebøger, lommeregner, skrive- og tegneredskaber, elevens egne udførte noter og opgaver samt den af ministeriet udgivne formel- og tabelsamling eller lignende.
9. kl. Engelsk, tysk/fransk – Del 1 Ved prøven i lytte- og læsefærdighed må der ikke anvendes hjælpemidler.
9. kl. Engelsk, tysk/fransk – Del 2 Ved prøven i sprog og sprogbrug og skriftlig fremstilling må der anvendes ordbøger og grammatiske oversigter.
Ved brug af computer må der anvendes tekstbehandling med stave- og grammatikkontrol samt elektroniske ordbøger.
10. kl. Engelsk, tysk Eleverne må anvende ordbøger og grammatiske oversigter.
Ved brug af computer må der anvendes tekstbehandling med stave- og grammatikkontrol samt elektroniske ordbøger.
9. kl. Biologi Der må ikke benyttes medbragte hjælpemidler.
9. kl.
Fysik/kemi Der må ikke benyttes medbragte hjælpemidler.
9. kl. Geografi Der må ikke benyttes medbragte hjælpemidler

Retningslinjer og gode råd ved besvarelse af opgaver på computer.

Hvis du selv medbringer en bærbar computer og egen printer, opstiller og afprøver du computer og printer en halv time før prøven begynder.

Hvis du selv medbringer en bærbar computer og et USB stik til brug ved udskrivning på skolens printere, skal du være i lokalet senest 15 min. før prøven begynder.

De almene regler for forsikring gælder også i denne situation, hvilket betyder, at det er hjemmets egen indboforsikring, der skal erstatte evt. skade eller tyveri.

Husk at medbringe en stikdåse / forlængerledning og et USB stik!

På Elevintra under ’Klassen’ – ’Klassearkiv’ – ’Prøver’ finder du et tomt dokument med sidehoved. Gem dette dokument på din computer inden prøven, så du er klar til at arbejde i det. Der vil desuden være enkelte USB stiks med skrivehovedet i prøvelokalet.

Arbejder du med ’Word’ på din egen computer, åbner du sidehovedet med et dobbelt klik, inden du kan udfylde sidehovedet med dine personlige oplysninger samt fag og dato.

Arbejder du med ’Open Office’, skal du åbne det tomme dokument og derefter gemme det. Derefter kan du udfylde sidehovedet med dine personlige oplysninger samt fag og dato.

De sider, du vælger at udskrive, skal du underskrive i det angivne felt i skrivehovedet efter udskrift.

Medbring desuden et USB stik, så du kan gemme besvarelsen både på computeren og på dit USB stik ca. hvert 5. minut. Arbejder du på en tablet uden USB indgang, så gem også besvarelsen eksternt (ex. Dropbox, Onedrive m.m.), så besvarelsen kan findes, hvis din tablet 'går ned'.

Du har lov til at benytte de samme hjælpemidler, som elever der ikke skriver på computer, og du må også benytte de hjælpemidler, som er knyttet til ’Word’/ ’Open Office’.

Du må ikke bruge fremmede og i forvejen gemte filer på din computer/ dit USB stik.

Du må ikke benytte internettet til at søge information eller kommunikere med andre.

I dansk, engelsk, tysk og fransk er www.ordbogen.com og www.sproget.dk de eneste tilladte hjemmesider at benytte.

I tvivlstilfælde om snyd, vil skolen afdække elevens færden på nettet i browserens historik, og skolens IT ansvarlige vil gennemgå elevens logfiler over besøgte hjemmesider.

Overtrædelse af regler medfører bortvisning.

Skulle uløselige tekniske problemer opstå, må du fortsætte besvarelsen med håndskrift.

Medbring derfor de nødvendige skriverekvisitter.

Det forventes, at du er fortrolig med udførelsen af alle de for prøven nødvendige handlinger, som f.eks. gemme, udskrive og back-up funktioner.

Vær opmærksom på, ved udskrivning på skolens printere, at du skal arbejde med Microsoft Office pakken eller med Open Office eller kunne omdanne din besvarelse til en pdf fil. Arbejder du med en tablet uden USB indgang, vil der være mulighed for airprint.

Skolen står for de elektriske installationer og et rimeligt computerkyndigt lærertilsyn under prøverne.

Kun de sider som udskrives tæller med i bedømmelsen af opgaven. Alle afleverede sider skal underskrives af eleven og en tilsynsførende.

Man kan forestille sig flere tekniske komplikationer, som på afgørende vis kan få negativ indflydelse på din præstation. Vi vil fra skolens side gøre vores til at forebygge og undgå de situationer, men undervisningsministeriets retningslinjer for brug af computer indskærper, at ansvaret for det endelige resultat udelukkende påhviler dig.

Der er efterfølgende ingen mulighed for at klage.