Undervisningsmiljøvurdering
Der er i øjeblikket 675 elever på Sct. Ibs Skole.
Skolen består dels af helt nye og en del ældre lokaler.
Der er 2 nye bygninger, der rummer 15 klasseværelser, hjemkundskab, fysik, natur/teknik, musik og billedfag.
Disse lokaler er moderne både med hensyn til indeklima, størrelse osv.
Derudover råder skolen over 2 ældre bygninger, hvoraf den ene er færdig renoveret.
En ældre bygning, der består af 6 lokaler og stammer fra 1977, vil i de kommende år gradvist blive renoveret. To lokaler blev renoveret i 2004.
I 2008 købte skolen en ældre forsamlingsbygning af Horsens Kommune. Den 2900 kvadratmeter store bygning bliver gradvist renoveret og indtil videre har 6 klasser deres klasselokale her.
Den generelle vedligeholdelsesstandard på skolen er god.
Den sidste UMV vurdering var udformet som et spørgeskema, der blev givet til eleverne fra 7. – 10. klasse.
Det var samarbejdsudvalget, hvor bl.a. elevrådet var repræsenteret, der udformede og gennemførte vurderingen.
Konklusion:
Fysisk undervisningsmiljø: Generelt positive tilbagemeldinger på de fysiske rammer, men ønsker om en tættere kontakt og kommunikation med rengøringspersonalet, bedre lokaler til gruppearbejde, flere udgangstilladelser og et større udbud i skoleboden.
Æstetisk undervisningsmiljø: De samme lokaler som nævnt ovenfor (77-bygningen) blev også af eleverne vurderet som dårlige. Generel tilfredshed med atmosfæren på skolen.
Psykiske undervisningsmiljø: I enkelte klasser vidste vurderingen problemer med mobning. Endvidere gav flere elever udtryk for problemer med lektie pres.
I samarbejdsudvalget aftaltes følgende indsats områder de kommende år:
- Købeordningen
- Steder til gruppearbejde
- Rengøringen
- Mobning
- Lektierne